Forestilling 6

Berlin – frihed er ikke en selvfølge 

Torsdag den 28. november kl 20.00

Grethe og Otto er ansat i ”Happy Travel”. De står for infoaftener i en let causerende og underholdende stil med musikalske hits fra det sidste århundred på tysk, jiddisch, dansk og engelsk og historiske oplysninger. Men Grethes oplevelser fra tiden i det gamle DDR presser sig på. Musikken vækker hendes erindringer. Også fra den aften, hvor muren faldt. Otto kommer på hårdt arbejde for at holde aftenen i det lette spor. Otto og Grethes ”hyggeaften” bliver til en påmindelse om, at friheden ikke er en selvfølge. Stykket er inspireret af Uta Motz’s egne oplevelser i Berlin. Musikken er af bl.a. PH, Anne Linnet og Scorpions.

Medvirkende:
Uta Motz, Anders Allentoft
 
Instruktion:
Uta Motz

Produktion:
Thurø musikteater
 
Spillested: Herlev Teaterbio
 
Varighed: 70 min. uden pause